Jeg har åbent i butikken det meste af sommeren. Der er keramik til salg til priser fra 50 kr og op, og jeg har både stentøj og raku. Skriv gerne på fb eller send sms, før du kommer forbi, så er du sikker på, jeg er hjemme.
Grønt og kobber
Denne æske er jeg rigtig glad for. Den changerer i mørke grønne og kobber nuancer. Den er ca 10x10x10 cm.
Hvidt fad og hvid “huskrukke”
Fad / tallerken på ca 17×21 cm. Her med hvid “huskrukke”, som er er 8 cm lang, 6 cm bred og 8 cm i højden. Jeg har selv “huskrukken” stående på spisebordet med tandstikker i.
Cylinderkrukker
Høje slanke cylinderkrukker. Låget kan tages af, og indvendig er krukken ca. 7 cm i diameter. Udvendig ca 9 cm. Højden er 20 cm. Klassisk raku med krakeleringer i glasuren. Jeg har flere i butikken lige nu i grøn, hvid og turkis, og du er velkommen på besøg.
Små skåle
Små rakubrændte skåle i klare farver. 5 cm høje og 8 cm i diamter. Til salt, sukker, slik eller måske smykker.
Nyt i butikken
Butikken er forårsklar med masser af nyt keramik i forskellige glasurer. Der er plads til én person i butikken. Glæder mig til at få besøg.
Engle
I efteråret laver jeg en masse engle. Jeg har tre modeller: Stående raku-engle på ca 10 cm i højden, hængende engle til juletræ eller grangrene i porcelæn og hængende engle med krop af kniplingspind, vinger af porcelæn og lædersnøre.
December-åbent
Jeg har åbent næsten alle dage frem mod jul. Der er masser af æsker, vaser, lysestager og engle i butikken. Du er velkommen til at kigge forbi. Hvis du vil være sikker på, at jeg er hjemme, så send sms til 30241290 eller i messengerchat på min fb-side: https://www.facebook.com/kirstenraku/. Venlig hilsen Kirsten
Til de fine smykker
Ringholder og æske til opbevaring af smykker. Stentøj med sart grøn glasur.
Sommeråbent
Hvis du er i Thy, så kig forbi. Jeg har sommeråbent i butikken.
Grønne stentøjsæsker
De seneste måneder har jeg arbejdet med stentøj. De grønne æsker har jeg brændt mange af, de er ca 6x6x6 cm. Plads til vielsesringe eller yndlingssmykkerne.
Min udsigt
Nyd udsigten! Den er fra mit værksted, og jeg nyder den hver dag. I går var der et særligt lys hen på eftermiddagen lige efter solnedgang. Blå time. Keramikken blev også anderledes at se på end normalt.
Mens vi venter på forår
Mens vi venter på forår og sol, har jeg fundet den gule glasur frem.
Jule-åbent hele ugen
Hele næste uge har jeg åbent hver dag i min værkstedsbutik. Vær velkommen til at kigge forbi og måske finde den sidste julegave eller en engel med porcelænsvinger til juletræet.
Julepynt i sart hvidt porcelæn og råt raku
Der er stadig julepynt på lager. Engle i råt raku (ca 10 cm høje) og engle med porcelænsvinger, hvor kroppen er antikke kniplepinde fra de lokale genbrugsbutikker. Så bliver det vist ikke mere lokalt 🙂
“Væsner” i Hanstholm kunstbygning
I lørdags var der fernisering på Hanstholm Kunstbygnings efterårsudstilling “Væsner”. Jeg har mine skjolde med og nogle finurlige… ja, væsner. Hvis du besøger udstillingen, vil du se, hvor forskellig tilgang, der er til emnet “væsner” blandt de 11 kunstnere. Du kan se flere af mine “væsner”, hvis du lægger vejen forbi Kammersgårdsvej 24. Velkommen!
“Kunsthåndværk i Thy” – 6. juli 2018
På fredag skal jeg igen være med i en “pop-up-udstilling”, nemlig på den første kunsthåndværkerfestival i Thy: “Kunsthåndværk i Thy”. Det foregår fredag den 6. juli 2018 fra kl 14:00 – 20:00 i gågaden i Hurup. Der vil være 30-40 lokale kunsthåndværkere med workshops, udstilling og salg af produkter – fra keramik, maleri og tøjdesign til trædrejning, smykker og pileflet. Der er også is-oplevelser fra Mejerigaarden,Læs mere
Stentøj – grøn glasur
For nogle måneder siden var jeg på kursus ved keramiker Marianne Majgaard. Her arbejdede jeg med stentøjsler og nye glasurer. Lærerigt og sjovt Jeg tog udgangspunkt i mine låg-krukker, som jeg også laver i raku, både de store og de mindre låg-æsker. Man kan arbejde mere præcist med stentøj, men alligevel er der også meget uforudsigeligt her, særligt i glasurensLæs mere
Engle klar til lørdag
Jeg har været igang med at lave engle i stil med dem, jeg lavede sidste år, og nu fik jeg dem endelig brændt og rengjort, så de er klar til på lørdag. Og hvad sker der så lørdag? Jo, her er jeg med på “Lyd, billed og kunsthåndværk dagen” på Aktivitetscenteret i Struer. Gratis adgang – håber at se kendteLæs mere